Den ellevte time

Af Niels La Cour 1985

 

Du kom da solen var nede, og mørket faldt på,

Men uden frygt var du rede til med mig at gå.

 

Du vidste ikke hvor vejen, jeg vandred gik hen

Du vidste blot at nu ville du være min ven

 

Du fandt din plads ved det vindue, hvor isblomster gro,

Jeg sad der engang alene, nu sad vi der to.

 

Og tændtes der stjerner på himlen, så fandt du frem

Af hele den lysende vrimlen, den over mit hjem.

 

Og er det den elv’te time, vi nu hører slå,

Så véd jeg at til det sidste, vil med mig du gå.

 

Lyt til sangen ved at klikke her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage