At drømme

Af Jakob Vase Frandsen 2007

 

Et stille blik glider træt og tungt forbi.

Et øjeblik i vor tavshedsallergi.

En rolig undren på livets glæde

det sidse solskin så der er fred.

Den blide vind får løvet til at vaje.

 

En dag måske kan du ikke finde ro,

en dag måske har du mistet al din tro,

en dag måske kan du ikke sove

for støj og arbejde sorg og nød.

Men ej i dag, i dag er fred og glæde.

 

Den kaoslyd vore dage fyldes af,

er afløst her af en symfoni så svag:

En bølges vuggen en flammes knitren

dit hjertes banken og løvets sus,

Vort lys går ud dine øjne lukkes,

et sidste suk før din drøm tager ved.

En verden mørk så træt og fuld af fred.

 

Lyt til sangen ved at klikke her.

 

 

 

 

 

        

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage